Efter flere banebrydende og udfordrende teaterlandskaber med nye virkeligheder i levende installationer skaber SIGNA igen historisk dokumentarisme, hvor den grænsebrydende fantasi blander sig med filmiske landskaber.
The Circle Camp
I 1913 forsvandt det berygtede orakel Martha Rubin sporløst i den rumænske havneby Constanta. Som forældreløst barn af ukendt oprindelse voksede hun op i et omrejsende cirkus. Hun var en yndefuld danserinde, men det var hendes særlige evner, som senere gjorde hende til en attraktion på markedspladser over hele Europa. Før sin forsvinden nåede Martha Rubin at føde 17 børn - alle uden for ægteskab. Syv af disse - heriblandt de siamesiske tvillinger Marthina og Corina - opfostede hun sammen med den kvindelige sabelsluger Cora Torrini. I 1933 Grundlagde Martha Rubins efterkommere The Martha Rubin Society med det formål at indsamle sporene efter oraklet for atter at kalde hende frem. De udviklede med dette formål Orakelspillene, en række komplekse ritualer. Op gennem det 20. århundrede har Martha Rubins efterkommere draget rundt langs Europas kyster og floder. I vores tid lever de efter oraklets bud isoleret i små lejre i byernes randområder.
The Circle Camp er starten på Martha Rubin Projektet som i de kommende to år vil danne udgangspunkt for spektakulære performance-installationer i en række europæiske og østeuropæiske lande for til sidst at vende tilbage til København med The Oracles Boat på Metropolis festivallen i 2009. The Circle Camp er en work in progress forestilling, hvor en gruppe tyske skuespillere for første gang arbejder med SIGNA. I samarbejde med SIGNAs danske performere opbygger de en lejr omkring en cirkel af jord, sten og kridt. I 38 timer uafbrudt spiller de Orakelspillene.
CREDITLISTE
Koncept & installation:
Signa Sørensen, Arthur Köstler & Nana Franciska Schottländer
Dramaturg:
Sybille Meier
Performere:
Alaya Stoffer Hjorth
Ana Valeria González
Andreas Nickel
Angelika Christ-Dyrda
Arthur Köstler
Beatrice Fleischlin
Birgitte Klebel
Christian Svennevig
Claudia Erez
Dominik Klingberg
Emil Groth Larsen
Frank Morath
Gregor Kukwa
Gry Worre Hallberg
Ilil Land-Boss
Inga Gerner Nielsen
Iwona Rejmus
Jenny Steenken
Judith Fraune
Juri Padel
Karin Skärbäck
Kathrin Osterberg
Katrin Wälz
Kerstin Kramer
Louisa Aisin
Marie-Lydie Nokouda
Max Pross
Nana Francisca
Nina Hellenkemper
Nina Sigurd
Norbert Thomé
Serkan Temel
Signa Sørensen
Stig Eivind Vatne
Tina Kraft
Toaseef Chughtai
Tom Wirtz
The Circle Camp er arrangeret af SIGNA i samarbejde med Schauspielhaus Köln, der senere vil huse den store forestilling The Ruby Town Oracle, som er en videreudvikling af historien om Martha Rubin.